Skal vi hjælpe dit firma til positiv medieomtale

byggePR er platformen, hvorfra nyheder med relation til byggeriet lanceres og præsenteres.

byggePR er firmaet, der har specialiseret sig i at udarbejde, versionere og introducere din virksomheds byggenyheder og PR for relevante medier og journalister.

byggePR er stiftet i 2010 af nyhedsredaktør Mads Stenstrup, bl.a. journalist og redaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, 1997-2009.

Læs mere om byggePR

ByggePRs Profilbrochure
(pdf 1 MB)

Mads Med
Megafonen

KlimaTec udsat for uberettiget kritik

Importøren af gennemtestet vægbeklædningsprodukt ærgrer sig over at blive lagt ord og anprisninger i munden om isoleringsevne, som ikke bruges i markedsføringsmateriale

 

Pressemeddelelse udsendt for C. Flauenskjold A/S

af byggePR.dk v. Mads Stenstrup

Den danske importør, C. Flauenskjold A/S, af vægbeklædnings-produktet ”KlimaTec Termovlies System Klæber” afviser den kritik, som bl.a. netmediet Ingeniøren.dk i går rettede mod Gør-det-selv-konceptet for ikke at isolere tilnærmelsesvis så godt, som importøren og producenten oplyser i deres markedsføringsmateriale. En kritik, der har fået bl.a. Silvan-kæden til midlertidigt og af hensyn til kunderne at tage produktet af hylderne, mens lødigheden af Ingeniørens påstande, der er gentaget af forbrugersitet fpn.dk, undersøges.

Den uberettigede kritik tager sit udspring i den anerkendte tyske producent Erfurt & Sohn KG’s oplysninger om, at KlimaTec Termovlies virker isolerende i en grad, så der i bedst tænkelige situationer kan opnås op til 36 procents energibesparelse, hvis produktet påføres samtlige vægge, lofter m.m. i et rum. Ingeniøren.dk har tilsyneladende fået flere autoriteter bl.a. Jørgen Steckhahn fra Videncenter for ”Energibesparelser i Bygninger” til at forholde sig til, hvordan isoleringseffekten vil være alene på ydervægge, hvor der typisk er vinduer og yderdøre, selv om der indlysende altid bør tages hensyn til tab af varme netop gennem flader, der ikke kan isoleres med produktet.

”Forudsætningen er forkert, og derfor er kritikken usaglig og uberettiget. Man forsøger at lægge os ord og anprisninger i munden, der ikke er vores,” siger marketingchef Bjarke Stryn-Hajslund fra importørfirmaet C. Flauenskjold A/S i Aalborg.

Ubestridt tal

Marketingchefen anfører bl.a., at ingen af kritikerne har bestridt det oplyste tal, den op til 36 procentstore energibesparelse, som den anerkendte tyske producent oplyser.

”Alligevel forsøger man – mod bedrevidende, kan man sige – at tillægge os anprisninger, som om det tal, de 36 pct., gælder i enhver situation og ikke primært i den idealsituation, hvor Klimatec Termovlies kan anvendes på alle flader. Altså over alt på alle rummets vægge, ydre som indre, samt f.eks. på loftsflader. Men det er jo netop derfor, at vi ikke skriver ”altid” men ”op til” de 36 procent.”

Et supplements-produkt

Bjarke Stryn-Hajslund betegner KlimaTec Termovlies som et supplement til den almindelige isolering i f.eks. gamle, utætte herskabslejligheder og ældre huse med begrænset traditionel isolering. Bygninger og rum, der skal moderniseres med et godt indeklima til følge – som forberedelse til f.eks. tapetsering.

Bjarke Stryn-Hajslund tilføjer, at også i skiltningen, der leveres med produktet, til ophængning hos forhandlerne fremgår det tydeligt, at effekten er ”op til 36 procent”, altså ikke ”altid”, ligesom der i skiltningen på samme måde som i informationsbrochuren henvises til en ”beregner” på producentens hjemmeside, hvor kunden selv kan beregne isoleringseffekten i forhold til brugerens konkrete projekt.

Klimatec Termovlies har i øvrigt været en kæmpesucces for producenten Erfurt, der i dag sælger det i byggeforretninger verden over, bl.a. igennem de fleste store tyske varehuskæder.

Også Forbrugerrådet blev i Ingeniørens artikler i går citeret for kritik af markedsføringen af produktet.

”Vi har i dag forelagt Forbrugerrådet og i øvrigt også Jørgen Steckhahn vores markedsføringsmateriale, så vi ved, at parterne har et sagligt grundlag at udtale sig på. Det er vores indtryk, at kritikken nu genovervejes, og det er vores klare forventning, at den ikke kan fastholdes, siger Bjarke Stryn-Hajslund.

For yderligere oplysning, kontakt marketingchef Bjarke Stryn-Hajslund, C.Flauenskjold A/S tlf: 96 31 47 00 / 26 30 91 22 eller på email: bsh@flauenskjold.dk

Eller læs mere på henholdsvis www.flauenskjold.dk eller www.erfurt.com/cms/en/products/diy/klimatec-thermovlies.html